DIY / Hængende have

hængendehave2

Hængende haver er super populære i de københavnske lejligheder i øjeblikket. Jeg synes dog også, at hængende haver kan give lidt anderledes liv i parcelhushaven – bl.a. i drivhuset.

Det er virkelig fedt med nytænkning indenfor havebrug også. I vores drivhus foretrækker jeg, at der er plads til at sidde og spise på kolde sommeraftener eller til at tage en lur i solen om foråret. Derfor har vi valgt ikke at fylde det med alt for mange planter. Det gør dog at charmen med planter, der slynger sig over loftet ikke helt er at finde i vores drivhus. Det er der heldigvis råd for – hængende haver. Jeg har valgt at lave min egen tolkning af hængende haver, som er super let at udføre. Alt du skal bruge er:

  • En plante – jeg har valgt en habanero chiliplante, som blev lidt kvalt af vores kæmpe agurkeplante, da de stod i samme krukke.
  • Et bræt – det jeg har valgt er 9,5 cm i bredden og passer perfekt i størrelsen til plastikflasken.
  • En plastikflaske – 1,5 eller 2 liters
  • Søm – jeg har valgt at bruge kobbersøm, som lige giver lidt ekstra finish.
  • Snore – jeg har fundet nogle nye snørebånd med læderlook, som vi tilfældigvis havde liggende.
  • Plantemuld.
  • En svamp.
  • Sandpapir.
  • Værktøj til boring af huller (hulsav og alm. træbor).

Fremgangsmåde:

  • To brædder med en længde på 22 cm saves sammen med et stykke med en længde svarende til bredden på 9,5 cm (målene kan justeres som ønsket). Træet fik herefter lige en omgang med noget sandpapir.

save

  • Med en hulsav bores et hul til flaskehovedet i midten af det kvadratiske stykke bræt. Vi brugte vist en hulsav med en diameter på 38 mm, men det er også lidt underordnet. Hele humlen er at hullet skal være stort nok til at flaskehovedet, som har en diameter på 28 mm, kan komme igennem.

cut

  • Der bores herefter to huller i toppen af hver de to lange stykker træ. Endnu en gang skal hullet bare være så stort, at snoren kan komme igennem.

bor

  • Bunden skæres af plastikflasken til ønsket højde. Flasken var så høj, at vi skar den af to omgange, da bunden bruges som vandingskanal. I bunden skæres huller, så vandet kan komme igennem.

flaskecut1

flaskecut2

flaskecut3

  • Brædderne sømmes sammen med to søm i bunden på hver side, så de danner et u, med hulbrættet i bunden og hullerne til snorene opad.

banke

  • Plantens rødder frigøres for jord, så de kan trækkes op igennem flaskehalsen. Dette gøres meget nænsomt, da planten meget gerne skulle overleve 😉 !HUSK! at sætte flasken i ‘træophænget’ først, for ellers kan planten ikke komme igennem. Jeg måtte gøre det hele to gange, fordi jeg ikke lige havde overvejet den del af processen.

chilijord

chiliuden

chiliplaskflaske

  • Herefter fyldes flasken med jord, snorene hives igennem hullerne, plastik låget sættes omvendt i og ved flaskens åbning, rundt om den øverste del af plantens rod, indsættes en lille bid opvaskesvamp, som sørger for, at jorden bliver, hvor den skal.

flaskeeftercut

kit

Voila! God fornøjelse :)

hængendehave1

For resten så kan bloggen nu følges på Bloglovin’ 😉

Follow

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *