DIY / Gallerivæg

vægmedbilleder

Vi er endelig nået til at få lidt op på væggene.

Jeg samlede de få billeder og plakater, som vi havde hængende i lejligheden og et stort bogstav. De blev så smidt på gulvet og rykket rundt og så igen og ja så igen igen igen. Det er super smart at lægge det hele ud på gulvet først – som her:

Billedvæggulv

Vores plakater tæller:

  • Kort over Frederiksberg fra Kortkartellet
  • Københavns Tårne af TOT Copenhagen
  • En smuk nepalesisk kvinde af John Ehbrecht, LejreFoto
  • Et stort G af rødt plexiglas, som vi har fra en gammel butiksfacade på Strøget.

Et smart tip til opsætning af gallerivæggen er at klippe billederne ud i papir/pap.

billedvægpapgulv

Herefter kan papstykkerne hænges op og rykkes rundt, hvilket gør det utroligt let at finde ud af, hvor sømmene skal slås i. Det er super træls at få hængt billederne op forkert, men det undgår du ved at gøre det på denne måde. Desuden kan du, hvis du har en handymand i huset pege på papstykkerne, sige “bor der og der og der, så er du sød” og derefter flygte så snart han har sagt ja 😉

Gallerivæggens udgave af en kladde:

Billedvægpapvæg

Gallerivæggen kan med fordel bygges videre på, og jeg har allerede fundet den næste plakat til min samling:

Skærmbillede 2015-07-26 kl. 21.14.30

Chicken at the lakes af Sivellink, fås her.

God fornøjelse.

 

Den vågne kan nok se at vores spisebordsprojekt er med på billedet. Der kommer snart en DIY guide og bedre billeder 😉

Follow

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *