Første måned på parcellen.dk med 950 nye venner

Fil 25-08-15 00.58.03

Der er allerede gået en måned og lidt til endda.

Jeg var meget aktiv den første tid på bloggen, men den sidste tid har jeg ikke kunne følge med. Jeg har måtte erkende, at jeg ikke helt kan holde samme standard her jo tættere min aflevering af speciale kommer. Men bloggen er bestemt ikke glemt, og jeg skal nok komme stærkt igen. Bloggen fik en flyvende start med fuld opbakning fra en masse søde mennesker fra min skønne by, og det er forståeligt nok stilnet lidt af.

Der har været næsten 950 unikke personer fra 245 byer forbi parcellen.dk på den første måned, og der er blevet vist næsten 5.500 sider. Det siger jer måske ikke så meget, men for mig er det helt vildt fantastisk. Det er så fedt at møde folk som kender nogen, som kender nogen, som kender mig og min blog, og som har anbefalet min blog til dem. TUSIND TUSIND TAK!

Velkommen til jer der er nye, og velkommen tilbage til jer der følger trofast med.

Jeg er vild med det :)

Fil 25-08-15 01.08.49

Du danske sommer

drivhus1

Så blev det rigtig dansk sommer.

Jeg synes faktisk, at det er lidt hyggeligt at tulle rundt i den varme sommerregn i haven, og som nyslået haveejer, så har jeg lært at sætte pris på lidt vand til haven 😉 Drivhuset er blevet mit lille helle. Tiden står stille og her er ro. I dag trommer regnen mod ruden og skaber sød musik – i morgen strømmer morgensolen igennem de selv samme ruder. Den danske sommer er noget helt specielt. Gyldne marker med valmuer og kornblomster så langt øjet rækker, Dannebrog som vejer i vinden op mod den smukke sommerhimmel, hvinene fra børnene som smider sig i bølgen blå, latter fra haverne imens duggen falder, bare tæer på græsset, pludselige regnskyl der efterlader os gennemblødte, rødkindede, grinende og vinenende. Jeg elsker det hele.

Kolonihavestilen har overtaget vores drivhus. Det første vi gjorde, den dag vi flyttede ind i huset, var, at købe lyskæden her. Vores første måltid i vores nye hjem blev indtaget lige der under cirkuslamperne, hvor edderkopperne og myrerne lavede akrobatik til den lyse morgen.

Jeg fik hængt endnu en hængende have op, og det skal nok blive til flere med tiden. En trist rosmarin fik nyt liv – på hovedet.

hængendehave2

drivhus4

Derudover er vi vel nu praktisk taget selvforsynende her på parcellen. Jeg har lige høstet vores første agurk, det er store sager for en førstegangs haveejer 😉

pluk

migpluk

 

God søndag derude.

 

 

Follow

Marley og … hende dér i den anden ende af snoren

FullSizeRender

FullSizeRender1

FullSizeRender2

FullSizeRender3

FullSizeRender4

FullSizeRender5

Det er Marley.

Marley har mange venner. Rigtig mange venner.

Dem af jer, der har hund ved, hvad jeg taler om, når jeg siger, at man lynhurtigt opdager, at man kommer i anden række, når man møder andre hundeejere. Her taler jeg om, at folk kan genkende Marley, den lille hvide hund, som ligner lidt alle andre små westier, men mig kan de sgu ikke genkende?! De kan sågar huske hans navn.

Sådan er det i hundeverdenen, ihvertfald på Frederiksberg. Her kender jeg til Mini, Molly, Eddie, Teddie, Kenzo, Bella og alle de andre, og så er der ja deres ‘mødre’. Det er åbenbart aldrig aktuelt for hundeejere at kende hinandens navne, heller ikke når vi står i timevis og tisse fryser og kigger på vores små uldtotter, der fiser rundt og har en fest, eller når vi går timelange turer sammen. Jeg har flere gange oplevet, at folk kun taler til Marley og nusser ham, og så går de igen uden så meget som at sende et smil til mig. Der er også dem, som tror at alle hunde eelllsskkkeerr at slikke i ansigtet, og de stikker forventningsfuldt hele krydderen ned, og så sker der… INTET. Marley slikker ikke folk i ansigtet. THANK GOD! Han kan til gengæld knurre, hvis du spørger ham, om han skal bæres, for det passer ikke denne selvstændige herre 😉

Jeg tænker lidt at hundeverdenen ikke er så fjern fra babyverdenen.

Vi taler om afføringstyper, tørre opkast op, bekymre os og kaster os op af sofaen når vuffi vil have fyldt vandskålen. Vi taler babysprog og vi har ‘legeaftaler’ – og ja det er så her, hvor man ‘bare’ er vovsens ‘mor’. Kan du måske huske dine klassekammeraters forældres navne? Nej vel?!

Men altså ham der Marley, han har sgu stjålet mit hjerte. Det lille pelsede væsen, som elsker betingelsesløst, og som hurtigt glemmer, at jeg trådte ham over poten igår. Ham som putter sig ind til mig, når jeg er trist, og dutter mig på benet og fortæller, at han er med mig, for altid.

Marley, min ven, må din verden altid være stor og forunderlig, dine dufte være dragende, dine dage eventyrlige og din kærlighed betingelsesløs og naiv.

IMG_01492