Marley og … hende dér i den anden ende af snoren

FullSizeRender

FullSizeRender1

FullSizeRender2

FullSizeRender3

FullSizeRender4

FullSizeRender5

Det er Marley.

Marley har mange venner. Rigtig mange venner.

Dem af jer, der har hund ved, hvad jeg taler om, når jeg siger, at man lynhurtigt opdager, at man kommer i anden række, når man møder andre hundeejere. Her taler jeg om, at folk kan genkende Marley, den lille hvide hund, som ligner lidt alle andre små westier, men mig kan de sgu ikke genkende?! De kan sågar huske hans navn.

Sådan er det i hundeverdenen, ihvertfald på Frederiksberg. Her kender jeg til Mini, Molly, Eddie, Teddie, Kenzo, Bella og alle de andre, og så er der ja deres ‘mødre’. Det er åbenbart aldrig aktuelt for hundeejere at kende hinandens navne, heller ikke når vi står i timevis og tisse fryser og kigger på vores små uldtotter, der fiser rundt og har en fest, eller når vi går timelange turer sammen. Jeg har flere gange oplevet, at folk kun taler til Marley og nusser ham, og så går de igen uden så meget som at sende et smil til mig. Der er også dem, som tror at alle hunde eelllsskkkeerr at slikke i ansigtet, og de stikker forventningsfuldt hele krydderen ned, og så sker der… INTET. Marley slikker ikke folk i ansigtet. THANK GOD! Han kan til gengæld knurre, hvis du spørger ham, om han skal bæres, for det passer ikke denne selvstændige herre 😉

Jeg tænker lidt at hundeverdenen ikke er så fjern fra babyverdenen.

Vi taler om afføringstyper, tørre opkast op, bekymre os og kaster os op af sofaen når vuffi vil have fyldt vandskålen. Vi taler babysprog og vi har ‘legeaftaler’ – og ja det er så her, hvor man ‘bare’ er vovsens ‘mor’. Kan du måske huske dine klassekammeraters forældres navne? Nej vel?!

Men altså ham der Marley, han har sgu stjålet mit hjerte. Det lille pelsede væsen, som elsker betingelsesløst, og som hurtigt glemmer, at jeg trådte ham over poten igår. Ham som putter sig ind til mig, når jeg er trist, og dutter mig på benet og fortæller, at han er med mig, for altid.

Marley, min ven, må din verden altid være stor og forunderlig, dine dufte være dragende, dine dage eventyrlige og din kærlighed betingelsesløs og naiv.

IMG_01492

 

 

Lad der blive lys

IMG_1043

Lamper er utroligt vigtige for udtrykket i et rum.

Skal lyset være varmt eller er det vigtigt at hele rummet lyses op? Jeg elsker trenden, der har domineret de sidste par år med glødepærer og pendler i al almindelighed. Glas i forskellige farver har også vundet indpas, og jeg ELSKER det. Vi har alt for længe set den sort/hvide indretning. Det er fantastisk, at der er kommet farver på banen, om det så er en vild gul farve på døren, en mørkeblå væg eller en pastel pude på sofaen. Så kan alle være med :)

Da vi boede på Howitzvej havde vi de smukkeste pendler fra Nud Collection med beton fatning og gul stofledning. Med en lysdæmper installeret fik vi det smukkeste varme lys, der stod perfekt til vores rå murstensvæg og vores plankebord. Nu skal vi indrette vores parcelhus med mindst lige så smukke lamper, men jeg vil gerne prøve noget nyt. Derfor har jeg søgt nettet tyndt. Jeg tror faktisk, at jeg har brugt nok sammenlagt 10 timer på at lede efter lamper. Her er min collage, med de lamper jeg er faldet over på min vej – og JA jeg er nok lidt for glad for pendler 😉

Lamper

//1. Acorn Pendel fra Northern Lighting, køb den her // 2. Ballroom XL Army Pendel fra Design By Us, køb den her // 3. Ballroom Purple Rain Pendel fra Design By Us, køb den her // 4. Silvia Kobber fra VITA, køb den her // 5. Unika Pendel Grå Stor fra Northern Lighting, køb den her // 6. Smokey Grå m. Spejleffekt fra Housedoctor, køb den her

Ballroom lamperne fra Design By Us har længe været mine ultimative drømmelamper med det smukke mørkfarvede glas og glædepæren, der kan anes igennem, findes det smukkere? MEN, mit indretningsbudget er desværre ikke stort nok til at købe de smukke lamper, så jeg har længe været på jagt efter et billigere alternativ. Jeg har muligvis fundet de lamper, som jeg skal have over mine to spiseborde. Det deler jeg senere i et nyt indlæg, for jeg er desværre lidt ubeslutsom. Det at vælge lamper er åbenbart et af livets helt store spørgsmål (haha!) 😉

Del endelig jeres yndlingslamper i kommentarfeltet.

Lights out..

Indlægget kan indeholde affiliatelinks 

Howitzvej

_U5R9945

_U5R0054

_U5R0065

_U5R0038

_U5R0133

_U5R9963

_U5R9972

_U5R9987

_U5R9999

Det var med blandede følelser, at vi besluttede os for at købe hus på ‘landet’ og sætte vores lejlighed på Frederiksberg til salg. Vi har lagt uendeligt mange timers arbejde i lejligheden, og vi elskede at bo midt på Frederiksberg, men for os var det tid til at komme videre, og inderst inde er vi begge til mere landlige omgivelser. Frederiksberg og Howitzvej vil dog altid have en helt speciel plads i vores hjerter.

Da vi flyttede ind for fem år siden i sommeren 2010 var alt hvidt, og der var absolut ingen former for opbevaringsplads. Vi brugte faktisk de tre første år på at rykke rod fra det ene sted til det andet og boede i et sandt IKEA helvede, som simpelthen bare ikke fungerede. Standardmøbler passede bare ikke ind i vores lejlighed med denne sjove grundplan:

IMG_0112

Så vi rev ALT ud og begyndte forfra. Jeg brugte nettet, især Instagram, til at få en masse ideer til, hvad der kunne fungere på ikke bare lidt plads men også med en masse ubrugelige kvadratmeter.

Stuen har undergået den største forandring:

  • Reolvæg omkring døren for at udnytte mest muligt plads og samtidig være tro mod den gamle klassiske Frederiksberg lejlighed.
  • Hjemmelavet plankebord.
  • Bænk/spiseplads med opbevaring langs væggen, så vi på trods af få kvadratmeter kunne udnytte pladsen mest muligt og få plads til et langt spisebord med plads til at få gæster på besøg.
  • Bogkasser/tv-møbel tilpasset de meget ’skrå’ vægge
  • Tøjstativ af vandrør som udgør garderoben og skiller indgang fra stue, men uden at det dominerer for meget i rummet.
  • Den gule hoveddør som igen giver illusionen af en garderobe/entré
  • New Yorker væg/rå murstensvæg som giver rummet varme og charme, og bryder de store hvide vægge, som ellers dominerede lejligheden – med god hjælp fra sonomaseven.dk’s DIY guide.

ALT har vi lavet selv, og det tog en evighed, hvor vi undervejs måtte bo i vores lille soveværelse. Det er dyrt og hårdt selv at lave alt, men gevinsten er i sidste ende utroligt stor. Vi fik det maksimale ud af vores hjem, og det fungerede perfekt i vores hverdag. Derfor gjorde det også meget ondt at sige farvel til vores hjem i byen.

Livet går videre – lejligheden er i de bedste hænder hos Mia og Rafael, og de elsker lejligheden mindst lige så meget, som vi gjorde.

Smukke Frederiksberg, tak for nu.

Billeder taget af min svigerfar John Ehbrecht Lejrefoto