DIY / Gallerivæg

vægmedbilleder

Vi er endelig nået til at få lidt op på væggene.

Jeg samlede de få billeder og plakater, som vi havde hængende i lejligheden og et stort bogstav. De blev så smidt på gulvet og rykket rundt og så igen og ja så igen igen igen. Det er super smart at lægge det hele ud på gulvet først – som her:

Billedvæggulv

Vores plakater tæller:

  • Kort over Frederiksberg fra Kortkartellet
  • Københavns Tårne af TOT Copenhagen
  • En smuk nepalesisk kvinde af John Ehbrecht, LejreFoto
  • Et stort G af rødt plexiglas, som vi har fra en gammel butiksfacade på Strøget.

Et smart tip til opsætning af gallerivæggen er at klippe billederne ud i papir/pap.

billedvægpapgulv

Herefter kan papstykkerne hænges op og rykkes rundt, hvilket gør det utroligt let at finde ud af, hvor sømmene skal slås i. Det er super træls at få hængt billederne op forkert, men det undgår du ved at gøre det på denne måde. Desuden kan du, hvis du har en handymand i huset pege på papstykkerne, sige “bor der og der og der, så er du sød” og derefter flygte så snart han har sagt ja 😉

Gallerivæggens udgave af en kladde:

Billedvægpapvæg

Gallerivæggen kan med fordel bygges videre på, og jeg har allerede fundet den næste plakat til min samling:

Skærmbillede 2015-07-26 kl. 21.14.30

Chicken at the lakes af Sivellink, fås her.

God fornøjelse.

 

Den vågne kan nok se at vores spisebordsprojekt er med på billedet. Der kommer snart en DIY guide og bedre billeder 😉

Follow

Du danske sommer

drivhus1

Så blev det rigtig dansk sommer.

Jeg synes faktisk, at det er lidt hyggeligt at tulle rundt i den varme sommerregn i haven, og som nyslået haveejer, så har jeg lært at sætte pris på lidt vand til haven 😉 Drivhuset er blevet mit lille helle. Tiden står stille og her er ro. I dag trommer regnen mod ruden og skaber sød musik – i morgen strømmer morgensolen igennem de selv samme ruder. Den danske sommer er noget helt specielt. Gyldne marker med valmuer og kornblomster så langt øjet rækker, Dannebrog som vejer i vinden op mod den smukke sommerhimmel, hvinene fra børnene som smider sig i bølgen blå, latter fra haverne imens duggen falder, bare tæer på græsset, pludselige regnskyl der efterlader os gennemblødte, rødkindede, grinende og vinenende. Jeg elsker det hele.

Kolonihavestilen har overtaget vores drivhus. Det første vi gjorde, den dag vi flyttede ind i huset, var, at købe lyskæden her. Vores første måltid i vores nye hjem blev indtaget lige der under cirkuslamperne, hvor edderkopperne og myrerne lavede akrobatik til den lyse morgen.

Jeg fik hængt endnu en hængende have op, og det skal nok blive til flere med tiden. En trist rosmarin fik nyt liv – på hovedet.

hængendehave2

drivhus4

Derudover er vi vel nu praktisk taget selvforsynende her på parcellen. Jeg har lige høstet vores første agurk, det er store sager for en førstegangs haveejer 😉

pluk

migpluk

 

God søndag derude.

 

 

Follow

DIY / Hængende have

hængendehave2

Hængende haver er super populære i de københavnske lejligheder i øjeblikket. Jeg synes dog også, at hængende haver kan give lidt anderledes liv i parcelhushaven – bl.a. i drivhuset.

Det er virkelig fedt med nytænkning indenfor havebrug også. I vores drivhus foretrækker jeg, at der er plads til at sidde og spise på kolde sommeraftener eller til at tage en lur i solen om foråret. Derfor har vi valgt ikke at fylde det med alt for mange planter. Det gør dog at charmen med planter, der slynger sig over loftet ikke helt er at finde i vores drivhus. Det er der heldigvis råd for – hængende haver. Jeg har valgt at lave min egen tolkning af hængende haver, som er super let at udføre. Alt du skal bruge er:

  • En plante – jeg har valgt en habanero chiliplante, som blev lidt kvalt af vores kæmpe agurkeplante, da de stod i samme krukke.
  • Et bræt – det jeg har valgt er 9,5 cm i bredden og passer perfekt i størrelsen til plastikflasken.
  • En plastikflaske – 1,5 eller 2 liters
  • Søm – jeg har valgt at bruge kobbersøm, som lige giver lidt ekstra finish.
  • Snore – jeg har fundet nogle nye snørebånd med læderlook, som vi tilfældigvis havde liggende.
  • Plantemuld.
  • En svamp.
  • Sandpapir.
  • Værktøj til boring af huller (hulsav og alm. træbor).

Fremgangsmåde:

  • To brædder med en længde på 22 cm saves sammen med et stykke med en længde svarende til bredden på 9,5 cm (målene kan justeres som ønsket). Træet fik herefter lige en omgang med noget sandpapir.

save

  • Med en hulsav bores et hul til flaskehovedet i midten af det kvadratiske stykke bræt. Vi brugte vist en hulsav med en diameter på 38 mm, men det er også lidt underordnet. Hele humlen er at hullet skal være stort nok til at flaskehovedet, som har en diameter på 28 mm, kan komme igennem.

cut

  • Der bores herefter to huller i toppen af hver de to lange stykker træ. Endnu en gang skal hullet bare være så stort, at snoren kan komme igennem.

bor

  • Bunden skæres af plastikflasken til ønsket højde. Flasken var så høj, at vi skar den af to omgange, da bunden bruges som vandingskanal. I bunden skæres huller, så vandet kan komme igennem.

flaskecut1

flaskecut2

flaskecut3

  • Brædderne sømmes sammen med to søm i bunden på hver side, så de danner et u, med hulbrættet i bunden og hullerne til snorene opad.

banke

  • Plantens rødder frigøres for jord, så de kan trækkes op igennem flaskehalsen. Dette gøres meget nænsomt, da planten meget gerne skulle overleve 😉 !HUSK! at sætte flasken i ‘træophænget’ først, for ellers kan planten ikke komme igennem. Jeg måtte gøre det hele to gange, fordi jeg ikke lige havde overvejet den del af processen.

chilijord

chiliuden

chiliplaskflaske

  • Herefter fyldes flasken med jord, snorene hives igennem hullerne, plastik låget sættes omvendt i og ved flaskens åbning, rundt om den øverste del af plantens rod, indsættes en lille bid opvaskesvamp, som sørger for, at jorden bliver, hvor den skal.

flaskeeftercut

kit

Voila! God fornøjelse :)

hængendehave1

For resten så kan bloggen nu følges på Bloglovin’ 😉

Follow

Af den rette støbning

støbe

beton

planker

Der var lidt stille på bloggen i går, det er fordi, at vi går og roder med et nyt gør-det-selv projekt, som tager lidt længere tid.

Som I kan se, så går vi og støber, hvilket er en hel videnskab i sig selv. Vi vælger farver til betonen, støber, sliber og oliere. I vores lejlighed på Frederiksberg, der havde vi det smukkeste plankebord med naturkant – hjemmelavet selvfølgelig, det blev solgt med lejligheden, sammen med de fleste af vores andre designs. Denne gang prøver vi, at tilføje et lille twist til det almindelige plankebord. Det bliver lidt spændende, hvordan projektet kommer til at arte sig. Vi har kun en enkelt gang leget med beton, og det var en fod til en lampe, som jeg da forresten skal lufte her på bloggen – endnu en DIY. Det er derfor i en lidt anden skala denne gang.

På søndag burde betonen være tør, for så har den stået i en uge som den skal. Hvis alt går vel, så regner jeg med at smide en DIY-guide op på bloggen søndag eller mandag, så I også kan se det endelige resultat.

Det var en lille teaser 😉 Jeg vender tilbage igen i løbet af dagen eller i morgen lørdag med en DIY til drivhuset, så hæng bare på.

p.s. som I kan se, så har Marley absolut ingen manerer, sådan som han står der og glor ind til vores søde nabo. Vores lille stalker hund 😉

Follow

Genbrugsguld // Borddækning

Fil 21-07-15 23.17.46

Utroligt nok findes der også mode indenfor borddækning.

Efter en del år med musselmalet stel fra Royal Copenhagen øverst på en del kvinders ønskelister, er vi nu ved at få en ny trend. Gamle stel fra hele verden, gerne med blomstermotiv og måske endda guldkant, vinder indpas. Jeg er helt vil med denne trend – især når det kombineres med smukke krystalglas i farvet glas. Alle disse smukke stel som kvinder for 50+ år siden har samlet på, får deres renæssance nu. Forskellige stel nye og gamle kan mixes og matches, hvilket kan gøre din borddækning helt speciel og eventyrlig.

Jeg er virkelig forelsket i a table story’s koncept og kan ikke lade være med at blive inspireret.

Skærmbillede 2015-07-21 kl. 23.38.35

Jeg har derfor selv været på jagt efter de helt rigtige stel, så jeg kan lave min egen table story, som jeg kan fortælle mine gæster om, når de kommer på besøg. Jeg bruger DBA utroligt meget til at finde genbrugsguld pga. det store udvalg. Dog slog jeg lige et smut forbi den lokale Rødekors butik og det er jo simpelthen bare lidt af et skattekammer. Kaffestellet fik jeg for 120 kroner, at jeg så glemte mine designersolbriller af ren og skær begejstring, det taler vi ikke om. Det er derfor, at jeg normalt holder mig til solbriller i 50-kroners klassen. Så stellet blev lidt dyrere i sidste ende, men smukt er det 😉

stella

Nu skal jeg bare på jagt efter middagstallerkener og krystalglas, forhåbentlig uden at miste flere solbriller.

 

Beautiful Bubbly Barcelona

Fil 21-07-15 13.55.45

I anledningen af at jeg i dag, på mine anbefalinger, har sendt noget familie afsted til Barcelona, så vil jeg lave et indlæg om mine fire dage i den smukke by.

I april var jeg afsted med min søde mor på en lettere impulsiv tur til byen. Vi boede på Hotel Silken Diagonal Barcelona, som Hotels.com endda kører med tilbud på lige her. Virkelig fint hotel, dog lidt specielt med glasvæg ind til badeværelset – så ikke så meget privatliv under bruseren. Vi boede med udsigt til det kæmpemæssige fallossymbol Agbar Tower, som er designet til at ligne en gejser (yeah right!).

Fil 21-07-15 13.56.32

Fil 21-07-15 13.56.12

Hotellet ligger i, hvad jeg nok vil betegne, som en nyere del af byen og et godt stykke fra bymidten – dog i gåafstand. Vi fandt dog det mest charmerende område bag hotellet, hvor du kan slentre ned af en hyggelig allé El Poblenou med gamle huse og alle de lokale. Alléen fører ned til stranden og promenaden, som fortsætter så langt øjet rækker. I sommermånederne kan jeg forestille mig, at det er lidt af et fluepapir. Men helt ærligt, hvor fedt er det lige at kunne tage på storbyferie og strandferie på en og samme tid?

Fil 21-07-15 13.54.18

For at komme rundt i byen købte vi faktisk kun en enkelt dagsbillet til hop-on-hop-off sightseeing bussen, så vi kunne se klassikerne Gaudí’s park og La Sagrada Familia, ellers foregik transporten på to ben med ømme fødder om aftenen som resultat. La Sagrada Familia kørte vi forbi med sightseeing bussen, men da vi så køen, så blev vi enige om, at vi alligevel havde set en del kirker, og at vi ikke gad spilde et par timer i kø. Vi nød primært La Sagrada Familia fra hotellets tagterrasse, og vi kan jo altid vende tilbage, når den er færdigbygget om et par hundrede år 😉

Parken af mosaik Gaudí’s park eller Park Güell var et must, men også her var der utroligt lange ventetider på at komme ind. Så vi bestilte en kø-tid til næste dag, ja du hørte rigtigt! Der er simpelthen så mange besøgende, at du ikke lige kan slå et smut forbi. Barcelona er populært disse dage. Smukt var det. Jeg blev dog lidt overrasket over, at parken ikke var større, men helt sikkert et besøg værd.

Fil 21-07-15 13.53.28

Fil 21-07-15 13.55.12

Fil 21-07-15 13.55.00

Hver dag da vi gik ind til bymidten, gik vi igennem den mest livlige og smukke park Parc de la Ciutadella. Jeg havde indtryk af, at det var de lokale, som brugte den, som deres egen stue. Der blev spillet musik, grinet, snakket og leget. Som der var en, der skrev om mit billede på Instagram “Spain has got it going on lol!”, præcis! Guldheste og overdådighed, what’s not to like? Så det kan bestemt anbefales, hvis bentøjet er i orden, at vandre byen rundt. Du ser alt det du aldrig ville have set, hvis du kørte fra den ene turistattraktion til den næste. En ekstra bonus er, at du, som min mor præsterede, kan spise tre kager hver dag i fire dage og stadig have tabt dig, når du lander i lille Danmark igen.

Fil 21-07-15 13.57.28

På vores vej rundt i byen fandt vi et område omkring kirken Santa Maria Del Mar, som var utroligt hyggeligt og lidt væk fra La Rambla og alle turisterne. Det er den mest autentiske del af byen, som vi oplevede. Her var der masser af spisesteder, og de har åbent HELE tiden. Når man, som dansker i Spanien, bliver sulten en del før spanierne er vant til, så er det smart at holde sig til bymidten, som er gearet til at fodre sultne turister. Vi fandt ihvertfald ud af en aften klokken 18, hvor vi var MEGET sultne, at restauranterne i nærområdet omkring hotellet bestemt ikke var for turisterne, da vi stødte næserne mod lukkede døre med beskeden om, at de først åbnede klokken 21 (Yaiks!). Den aften endte vi med at spise en roomservice-burger af værste kvalitet på hotellet, og behøver jeg sige mere end, at så lærte vi ligesom det til næste gang 😉

Fil 21-07-15 13.57.46

Fil 21-07-15 13.54.48

Barcelona var skøn og ukompliceret. Jeg glæder mig en dag til at vende tilbage med erfaringerne i baglommen og til at nyde at slentre ned af El Poblenou, den friske brise på stranden, en hektisk og sansende tur på La Rambla og La Boqueria markedet og  en stille stund i Santa Maria del Mar.

Barcelona, indtil vi ses igen, Adiós.

DIY / Retro spisebord med fræk detalje

bordudenolie

Borduden

Da vi er flyttet fra vores lille lejlighed med en meget gennemtænkt og pladsudnyttende spiseplads til et kæmpe hus med hele to spisepladser, har jeg været på hårdt arbejde. Jeg har skulle finde løsninger, der er en fryd for øjet uden, at det belaster økonomien alt for meget. Til vores spisekøkken drømte jeg om et rundt bord. Det er jo her vi skal samles efter lange arbejdsdage og dele vores oplevelser. Jeg fandt op til flere drømmeborde ved min søgen rundt på nettet, men igen er drømmebordene udenfor rækkevidde rent prismæssigt. Collagen her viser mine absolutte favoritter – det lyse træ og grønne marmor er bare virkelig smukke materialer.

Spiseborde

/ 1. Big O Table Grøn Marmor fra OX Denmarq, køb det her / 2. Only One Table fra NOMESS, køb det her

I min videre søgning efter et rundt spisebord blev jeg lidt forelsket i retro teak spiseborde og røg ind på lauritz.com, men jeg vandt ingen af de auktioner, som jeg var med i. Helt nedslået søgte jeg for tusinde gang igennem DBA, og så faldt jeg over dette bord:

Skærmbillede 2015-07-20 kl. 23.40.19dbabord

Jeg var lige ved at græde af grin.. 100 KRONER!? En kærlig hånd og så ville det fine bord jo kunne danne rammen om mange familiemiddage fremover. ‘Challenge accepted’, som Barney Stinson i How I Met Your Mother ville have sagt.

Her er hvad vi brugte:

Olie

  • Hvid vandbaseret træmaling fra Dyrup, kan købes her
  • Spærrende grunder fra Dyrup (skal være vandbaseret som træmalingen), kan købes her
  • Køkkenbordsolie af farven natur, da vi gerne ville have den dybe ‘teakfarve’ frem, fra Trip Trap, kan købes her
  • Malertape, kan købes her
  • Svamp
  • Rystepudser med fint sandpapir

Fremgangsmåde:

  1. Det gamle lag af lak pudses forsigtigt af med en rystepudser med fint sandpapir. Gå langsomt frem! Vi var ikke helt tålmodige nok og røg igennem til krydsfineren et par gange, og det kan altså ikke reddes, når det først er sket.
  2. Bordet vaskes grundigt for at undgå støv i malingen.
  3. Malertape sættes, så striben på bordet bliver ønsket størrelse. Sørg for at striben bliver HELT lige, og at tapen slutter helt tæt.
  4. Vi malede først med en spærrende grunder, så gammel farve og i vores tilfælde gammel bejdse ikke kunne trænge igennem. Dette gentog vi to gange.
  5. Herefter males det to gange med hvid maling.
  6. Når malingen er tør, fjernes malertapen (se øverste billeder).
  7. Bordet olieres med en svamp og masseres ind. Hold lidt igen med olien, der skal bruges mindre end, man lige regner med.

Bordben

Her er resultatet (billederne er taget lige inden det begyndte at regne, så lyset er desværre ekstremt dårligt):

bordmed

bordmedolieside

bordmedovenfra

Der kommer billeder på bloggen af bordet i spisekøkkenet, når vi er kommet mere på plads.

Held og lykke derude med at genoplive gammelt genbrugsguld :)

 

Denne side kan indeholde affiliate links

Marley og … hende dér i den anden ende af snoren

FullSizeRender

FullSizeRender1

FullSizeRender2

FullSizeRender3

FullSizeRender4

FullSizeRender5

Det er Marley.

Marley har mange venner. Rigtig mange venner.

Dem af jer, der har hund ved, hvad jeg taler om, når jeg siger, at man lynhurtigt opdager, at man kommer i anden række, når man møder andre hundeejere. Her taler jeg om, at folk kan genkende Marley, den lille hvide hund, som ligner lidt alle andre små westier, men mig kan de sgu ikke genkende?! De kan sågar huske hans navn.

Sådan er det i hundeverdenen, ihvertfald på Frederiksberg. Her kender jeg til Mini, Molly, Eddie, Teddie, Kenzo, Bella og alle de andre, og så er der ja deres ‘mødre’. Det er åbenbart aldrig aktuelt for hundeejere at kende hinandens navne, heller ikke når vi står i timevis og tisse fryser og kigger på vores små uldtotter, der fiser rundt og har en fest, eller når vi går timelange turer sammen. Jeg har flere gange oplevet, at folk kun taler til Marley og nusser ham, og så går de igen uden så meget som at sende et smil til mig. Der er også dem, som tror at alle hunde eelllsskkkeerr at slikke i ansigtet, og de stikker forventningsfuldt hele krydderen ned, og så sker der… INTET. Marley slikker ikke folk i ansigtet. THANK GOD! Han kan til gengæld knurre, hvis du spørger ham, om han skal bæres, for det passer ikke denne selvstændige herre 😉

Jeg tænker lidt at hundeverdenen ikke er så fjern fra babyverdenen.

Vi taler om afføringstyper, tørre opkast op, bekymre os og kaster os op af sofaen når vuffi vil have fyldt vandskålen. Vi taler babysprog og vi har ‘legeaftaler’ – og ja det er så her, hvor man ‘bare’ er vovsens ‘mor’. Kan du måske huske dine klassekammeraters forældres navne? Nej vel?!

Men altså ham der Marley, han har sgu stjålet mit hjerte. Det lille pelsede væsen, som elsker betingelsesløst, og som hurtigt glemmer, at jeg trådte ham over poten igår. Ham som putter sig ind til mig, når jeg er trist, og dutter mig på benet og fortæller, at han er med mig, for altid.

Marley, min ven, må din verden altid være stor og forunderlig, dine dufte være dragende, dine dage eventyrlige og din kærlighed betingelsesløs og naiv.

IMG_01492

 

 

Lad der blive lys

IMG_1043

Lamper er utroligt vigtige for udtrykket i et rum.

Skal lyset være varmt eller er det vigtigt at hele rummet lyses op? Jeg elsker trenden, der har domineret de sidste par år med glødepærer og pendler i al almindelighed. Glas i forskellige farver har også vundet indpas, og jeg ELSKER det. Vi har alt for længe set den sort/hvide indretning. Det er fantastisk, at der er kommet farver på banen, om det så er en vild gul farve på døren, en mørkeblå væg eller en pastel pude på sofaen. Så kan alle være med :)

Da vi boede på Howitzvej havde vi de smukkeste pendler fra Nud Collection med beton fatning og gul stofledning. Med en lysdæmper installeret fik vi det smukkeste varme lys, der stod perfekt til vores rå murstensvæg og vores plankebord. Nu skal vi indrette vores parcelhus med mindst lige så smukke lamper, men jeg vil gerne prøve noget nyt. Derfor har jeg søgt nettet tyndt. Jeg tror faktisk, at jeg har brugt nok sammenlagt 10 timer på at lede efter lamper. Her er min collage, med de lamper jeg er faldet over på min vej – og JA jeg er nok lidt for glad for pendler 😉

Lamper

//1. Acorn Pendel fra Northern Lighting, køb den her // 2. Ballroom XL Army Pendel fra Design By Us, køb den her // 3. Ballroom Purple Rain Pendel fra Design By Us, køb den her // 4. Silvia Kobber fra VITA, køb den her // 5. Unika Pendel Grå Stor fra Northern Lighting, køb den her // 6. Smokey Grå m. Spejleffekt fra Housedoctor, køb den her

Ballroom lamperne fra Design By Us har længe været mine ultimative drømmelamper med det smukke mørkfarvede glas og glædepæren, der kan anes igennem, findes det smukkere? MEN, mit indretningsbudget er desværre ikke stort nok til at købe de smukke lamper, så jeg har længe været på jagt efter et billigere alternativ. Jeg har muligvis fundet de lamper, som jeg skal have over mine to spiseborde. Det deler jeg senere i et nyt indlæg, for jeg er desværre lidt ubeslutsom. Det at vælge lamper er åbenbart et af livets helt store spørgsmål (haha!) 😉

Del endelig jeres yndlingslamper i kommentarfeltet.

Lights out..

Indlægget kan indeholde affiliatelinks 

Howitzvej

_U5R9945

_U5R0054

_U5R0065

_U5R0038

_U5R0133

_U5R9963

_U5R9972

_U5R9987

_U5R9999

Det var med blandede følelser, at vi besluttede os for at købe hus på ‘landet’ og sætte vores lejlighed på Frederiksberg til salg. Vi har lagt uendeligt mange timers arbejde i lejligheden, og vi elskede at bo midt på Frederiksberg, men for os var det tid til at komme videre, og inderst inde er vi begge til mere landlige omgivelser. Frederiksberg og Howitzvej vil dog altid have en helt speciel plads i vores hjerter.

Da vi flyttede ind for fem år siden i sommeren 2010 var alt hvidt, og der var absolut ingen former for opbevaringsplads. Vi brugte faktisk de tre første år på at rykke rod fra det ene sted til det andet og boede i et sandt IKEA helvede, som simpelthen bare ikke fungerede. Standardmøbler passede bare ikke ind i vores lejlighed med denne sjove grundplan:

IMG_0112

Så vi rev ALT ud og begyndte forfra. Jeg brugte nettet, især Instagram, til at få en masse ideer til, hvad der kunne fungere på ikke bare lidt plads men også med en masse ubrugelige kvadratmeter.

Stuen har undergået den største forandring:

  • Reolvæg omkring døren for at udnytte mest muligt plads og samtidig være tro mod den gamle klassiske Frederiksberg lejlighed.
  • Hjemmelavet plankebord.
  • Bænk/spiseplads med opbevaring langs væggen, så vi på trods af få kvadratmeter kunne udnytte pladsen mest muligt og få plads til et langt spisebord med plads til at få gæster på besøg.
  • Bogkasser/tv-møbel tilpasset de meget ’skrå’ vægge
  • Tøjstativ af vandrør som udgør garderoben og skiller indgang fra stue, men uden at det dominerer for meget i rummet.
  • Den gule hoveddør som igen giver illusionen af en garderobe/entré
  • New Yorker væg/rå murstensvæg som giver rummet varme og charme, og bryder de store hvide vægge, som ellers dominerede lejligheden – med god hjælp fra sonomaseven.dk’s DIY guide.

ALT har vi lavet selv, og det tog en evighed, hvor vi undervejs måtte bo i vores lille soveværelse. Det er dyrt og hårdt selv at lave alt, men gevinsten er i sidste ende utroligt stor. Vi fik det maksimale ud af vores hjem, og det fungerede perfekt i vores hverdag. Derfor gjorde det også meget ondt at sige farvel til vores hjem i byen.

Livet går videre – lejligheden er i de bedste hænder hos Mia og Rafael, og de elsker lejligheden mindst lige så meget, som vi gjorde.

Smukke Frederiksberg, tak for nu.

Billeder taget af min svigerfar John Ehbrecht Lejrefoto